Sankt Hans 2018
22. maj 2018 · Gruppen · Skrevet af Gråbrødre Gruppe
Sankt Hans i Åløkkeskoven
Gråbrødre Gruppe og Grundejerforeningen inviterer til Sankt Hans på engen i Åløkkeskoven.
Heksebygning og popcorn
I år vil det være muligt for alle og komme forbi med hele familien og bygge en lille hekse robot, som kan sættes på bålet til hekse konkurrencen eller tages med hjem. Det vil også være mulighed for at prøve at lave popcorn over bål. Det hele er selvfølgelig gratis
Det vil også være mulighed for at snakke med spejderne i løbet af aftenen.
Heksekonkurrence
Igen i år er der hekse konkurrence. Så lav en heks og kom ned med den, eller lav en lille robot heks hos os. Hekse, der skal være med i konkurrencen, skal være på bålet senest kl. 20:15. (Hekse må ikke afbillede personer)
Fællesspisning
I er også velkommen til at komme ned til bålpladsen i god tid og hygge jer. Medbring eventuelt noget mad og deltag i fællesspisning. Der er god plads på græsset til alle.
Program
18:00. Fællesspisning.
18:00. Mulighed for at bygge hekse og lave popcorn begynder.
20:15 Frist for indlevering af hekse til konkurrence.
20:30 Kåring af bedste hekse.
21:00 Bålet tændes. Herefter spiller hornorkester.
Husk også Store Brændedag
Søndagen før sankthans, som i år hedder 17. juni, er som sædvanlig Store Brændedag. Her mødes vi fra klokken 13 til 15 ved bålpladsen og går derefter ind i skoven og sanker brænde til bålet.
Dén dag har vi tilladelse til at køre med bil og trailer i skoven, så hvis du har lyst til at hjælpe på den måde, er du velkommen til at køre ned på pladsen (det gøres nemmest fra Søhusstien) med din trailer.
Jo flere hjælpere vi er, jo større bål kan vi stable. Grundejerforeningen giver pølser og brød samt øl og vand til alle hjælperne